Historien om føtex

  

I 1960 åbnede det første føtex varehus i Guldsmedgade i Århus og gav borgerne i Jyllands hovedstad en helt ny måde at handle på. Der var tale om et moderne supermarked, hvor der var samlet flere varegrupper under ét tag. Pludselig kunne man købe både kolonial- og slagtervarer samt tekstil og isenkram i én og samme forretning – helt som hos forbillederne i USA! 


Manden bag føtex var Herman Salling, søn af den store købmand Ferdinand Salling. Herman Salling skabte en indkøbsrevolution i Danmark. For nu bredte det moderne varehus sig i en række andre byer. I dag findes der 83 føtex varehuse i hele landet og 6 føtex food varehuse. 

føtex er en del af Dansk Supermarked Gruppen, som har rødder helt tilbage til 1906, hvor den unge, driftige handelsmand Ferdinand Salling, åbnede sin egen manufakturforretning i Århus. Beslutningen var dristig, for hans egenkapital var kun på 800 kr. Men vovehalsen vandt, for allerede den første måned nåede omsætningen den svimlende sum af 4.202 kr. – og det var mange penge dengang! I dag tager det under 10 sekunder af åbningstiden at omsætte denne sum i Dansk Supermarked A/S.

​​​​​​

Dansk Supermarked • føtex A/S • Rosbjergvej 33 • DK-8220 Brabrand • CVR 35 95 47 16 • E-mail: foetex@foetex.dk • Tlf. 87 78 30 90